Holdbeskrivelse
Klik på nedennævnte overskrifter og få en uddybende beskrivelse af vores forskellige hold.
Fysio Flow m. hensyn: Torsdag kl. 10-10:55
Fysio Flow øvet: Torsdag kl. 16:00-16:55
Underviser: Fysioterapeut Anna Sigh
Fysio Flow er en træningsform, hvor målet er at skabe bevægelighed i kroppen. Der arbejdes i enkle øvelser, hvor de lange baner af bindevæv i kroppen strækkes og mobiliseres. Træningen vil fokusere på hele kroppen, men hver træningsgang vil have et primært fokus, som derfor er skiftende fra gang til gang.
Holdet opstarter i løbet af 2024. Holdtider opdateres på denne side.
Det er i dag videnskabeligt dokumenteret, at folk med osteporose øger knogletætheden (knoglemængden) ved træning. Derfor tilbyder vi specialiseret træning for alle, der har lyst til motion, træning, udfordringer og socialt samvær. Træningen er individuelt tilpasset og med træningsøvelser, der især fokuserer på styrke, holdning, balance og faldforebyggende træning.
Målrettet træning og uddannelse til artrose (slidgigt) i KNÆ og/eller HOFTE
Tirsdag kl. 15-16 og torsdag kl. 13:00-14:00
Undervisere: Fysioterapeuter Anna Sigh, Peter Johansen og Pernille N. Pedersen
GLA:D bygger på den bedst tilgængelige forskning og praksis samt de nyeste kliniske retningslinjer og er baseret på et svensk projekt, der igennem 12 år har tilbudt specifik træning og undervisning og derved nedsat antallet af nye knæ og hofte operationer (knæ/hofte alloplastik). Træningen er for alle med smerter i knæ og hofte. I undervisningen indgår spørgeskema samt test. Der trænes to gange om ugen i ca. 1 time. Det tilrådes herudover, at patienterne træner en ekstra gang/uge ud fra et øvelsesprogram udstedt af fysioterapien. Maks 6-8 deltagere på holdet. Træningen har til formål at styrke muskulaturen omkring hofte og knæ, gøre leddene stabile og bedre bruskforholdet og ikke mindst på sigt reducere smerter. GLA:D forløbet består af:
- En undersøgelse- og registreings konsultation samt test
- En konsultation hvor træningsprogrammet gennemgåes og tilpasses den enkelte patient
- En undervisningsdel (2 sessioner)
- En 7 ugers specifik træningsforløb hvor der trænes to gange om ugen af 1 times varighed. Træningen foregår på hold.
- Efter 3 måneder foretages en opfølgning via test og spørgeskema
- Efter 12 mdr. sendes et elektronisk opføgningsskema via mail.
- Læs mere om priser mm. under fanen GLA:D
Målrettet træning og uddannelse til artrose (slidgigt) i RYG.
Mandag og onsdag kl. 15-16
Underviser: Fysioterapeut Jesper S. Sørensen
GLA:D® Ryg er et behandlingstilbud til patienter med rygsmerter. Tilbuddet er udviklet af forskere og behandlere på SDU (Syddansk Universitet) og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af patienter med rygsmerter. Indholdet af GLA:D® Ryg-forløbet er baseret på bedste evidens for rygbehandling og udviklet i samarbejde med patienter og behandlere. Formålet med GLA:D® Ryg er, at patienter får viden og redskaber, der hjælper dem til færre rygsmerter og til at fungere bedre med de smerter, som de har. Dertil kommer to sessioner med patientuddannelse på hold, hvor deltageren lærer om ryggen, hvorfor rygsmerter opstår og hvad man kan gøre for at få en ryg, der bedre kan klare hverdagens krav. Træningen foregår to gange om ugen i otte uger. Øvelserne kan udføres med forskellig sværhedsgrad og tilpasses den enkelte deltager. Deltagerne arbejder med at opnå større variation i ryggens bevægelser, så brug af ryggen bliver mindre ensidig og med at få tillid til at bevæge sig naturligt og frit. Både uddannelse og træning foregår i mindre grupper på 6-8 deltagere, hvor deltagerne har mulighed for at dele erfaringer og lære af hinanden. Undervejs drøfter deltagere og underviser muligheder for at være fysisk aktiv ud over træningen, så effekten af GLA:D® Ryg kan fastholdes efter forløbet er slut.
Onsdag kl. 10:00-10:50 og torsdag kl. 09:00-09:50
Underviser: Fysioterapeut Pernille N. Pedersen
Denne træning har til formål at styrke kroppen og især dine coremuskler (mave- og rygmuskler) ved hjælp af kontrollerede bevægelser med stor fokus på bevægekvalitet.
Træningen varieres så du vil opleve både at træne uden og med remedier. Træningsremedier kan være store og små træningsbolde, elastikker, form rollers mm.
Træningsformen er især velegnet til patienter med skulder-, nakke-, og rygproblemer. Patienter som er hypermobile eller blot ønsker en forbedret holdning, vil ligeledes have gavn af denne form for træning. Der trænes på små hold, hvilket gør det muligt at vejlede og korrigere individuelt under hele træningen. I træningen vil der inkluderes relevante strækøvelser, som har til hensigt at gøre din krop smidig.
Holdtider: Fredag kl. 08:00-08:55
Underviser: Fysioterapeut Jesper S. Sørensen
Slyngetræning adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. Træningen vil være en kombination af dynamiske bevægelser og statiske positioner og er velegnet til alle. Du træner på hold med maks 6-8 deltagere under supervision af en fysioterapeut eller en uddannet TRX instruktør. Alle patienterne vil blive tilgodeset på dette hold - lige fra patienten med et genoptræningsbehov, motionisten til elitesportsudøveren. Vi har fokus på følgende principper:
- Styrke, stabilitet, fleksibilitet og balance i alle øvelser.
- Funktionel træning – stor overførbarhed til dagligdags bevægelser.
- Egen kropsvægt udgør vægtbelastningen.
- Involvering af CORE muskulatur (muskelkorset omkring rygsøjle).
Mandag kl. 14-14:55
Underviser: Fysioterapeut Jesper S. Sørensen
Vi træner med henblik på at give dig de bedste forudsætninger for at kunne styrke dig i at udføre fysiske og koordinationsmæssige krævende øvelser såvel som dagligdagsaktiviteter med en korrekt stabiliseret og beskyttet ryg. Stabiliserende øvelser er specifikke øvelser der styrker strukturerne omkring din rygsøjle. Øvelserne vil lære dig at få en bedre holdning og kontrol over din ryg og dermed over eventuelle smerter.
Holdtider: Vi har flere typer af neurologiske hold fordelt på ugens hverdage. Kontakt klinikken og få tid til konsultation hos en fysioterapeut og vi vil finde det hold, som passer dig bedst.
Undervisere: Fysioterapeut Jesper S. Sørensen og Anna Sigh
Her udarbejdes der et individuelt træningsprogram til dig udfra diagnose og behov. Programmet kan eventuelt indeholde en kombination af styrkeøvelser, som kan trænes i klinikkens træningsmaskiner og øvelser på gulv, stol mm. Træningsprogrammet gennemgåes hver gang du træner på holdet -under vejledning og korrektion af en fysioterapeut. Herudover vil der i træningen indgå individuelle og/eller fælles træningsøvelser med fokus på koordination, kondition og stabilitet. Der tages individuelle hensynstagen og det individuelle træningsprogram tilpasses hele tiden den enkeltes behov og niveau.
Mandag og Onsdag kl. 11:00-12:00
Underviser: Fysioterapeut Kent Hougaard
Holdet er for personer, som har fået konstateret parkinson. Træningen tager udgangspunkt i kliniske retningslinjer på området samt den enkeltes behov. Der arbejdes især med styrke, balance, kondition, skridtlængde og på at øge patientens bevægelighed. Fysisk træning er godt til at modvirke fysiske følger/symptomer som muskelstivhed, skæv holdning og muskelsmerter.
Onsdag kl. 13:00 - 14:00
Underviser: Peter Johansen
Med alderen falder vores muskel- og knoglemasse og mange er mindre fysisk aktive. Det for nogle føre til nedsat funktionsevne og livskvalitet. Heldigvis kan fysisk aktivitet, især tung styrketræning, hjælpe med at bevare styrken og undgå tab af funktionsevne.
Dette hold henvender sig til både mænd og kvinder, som har behov for at komme i gang med styrketræning og blot mangler en faglig støtte til at komme godt i gang med træningen.
Tirsdag kl. 10-10:50
Underviser: Fysioterapeut Anna Sigh
Holdet er for personer, som af den ene eller anden grund lider af problemer med balancen. På holdet trænes der bl.a. øvelser for balancesansen, synet, led og muskler. Dette er med til at øge kroppens stabilitet og dermed nedsætte risikoen for at falde. En god balance er en kombination af informationer fra synet, balancesansen (i det indre øre) samt informationer fra muskler og led.
Vi har flere typer af styrkehold i løbet af ugen. Holdene tilpasses den enkelte patient, men træningen foregår på hold, hvor du vil blive guidet og korrigeret individuelt.
Kontakt T-FYS Sekretariat for yderligere information om tider og holdtyper.
10 uger, 2 sessioner/uge á 1 times varighed.
Ring for holdtider.
Sjov konditions- og styrketræning målrettet patienter med tidligere eller nuværende hjerte- samt KOL sygdom. Tilbuddet følger de nationale klinske retningslinjer for hjerte- og Kol træning og vil som udgangspunkt bestå af en blanding af fælles og individuel træning med supervision. Forud for opstart af træningnen udføres relevante test med henblik på opfølgning og løbende tilspasning af træningsprogrammet. Form: Træningn tilpasses den enkelte og foregår herefter på hold (maks 8 personer) under fysioterapeutisk vejledning. træning 2 gange om ugen, 10 uger i alt. Det tilrådes herudover, at patienterne træner en ekstra gang/uge ud fra et øvelses program udstedt af fysioterapien. OBS! Deltagerne skal inden opstart have en første konsultation med en fysioterapeut med henblik på udførsel af test samt samtale om træningsniveau.
Torsdag kl. 11:00-11.50
Fysioterapeut: Anna Sigh
Fokus er på styrke og balance i ben og underkrop. Øvelserne vil veksle mellem at være hårde (styrketræning) og at være svære (stabilitetstræning), samt være en kombination af disse elementer. Øvelserne tilpasses den enkeltes niveau.
Mandag kl. 13:00 - 13:55 - vi afholder løbende hold, så kontakt klinikken for at få oplyst dato for ny holdstart.
Underviser: Fysioterapeut Mads R. Johansen.
Pris: 699,- kr. for 6 sessioner.
Holdet er til dig, som er på barsel og ønsker at få opbygget din krop igen efter fødslen?Efterfødselstræningen varetages af en fysioterapeut, som vil tilpasse træningen til det niveau, din krop er på lige nu. Træningen vil følge anbefalingerne for træning til gravide og vil hjælpe dig til at klare hverdagen som mor.
Der vil blive taget højde for eventuelle komplikationer i trygge rammer således, at du kan genvinde din styrke uden at være nervøs for, om du træner korrekt. Træningen vil være en god blanding af cardio, styrke og øvelser med egen kropsvægt.
På dette hold er der plads til du kan tage din baby med. Du kan medbringe din barnevogn og placere den under vores udendørs overdækning eller du kan vælge at bygge en hyggelig rede af dyner i holdsalen, så du er tæt på baby hele tiden.
Tilmelding kan ske direkte hos T-FYS-sekretariat eller send os en mail på: info@tfys.dk